Kritik:

PNr.: 48, Frej Bjerringbro, DK06947/2019, Fører Uffe Söndergaard, Udstilling: Exellent, bestået KS

1. slip

Hunden starter i første slip på en rapsmark, som hun afsøger i hurtigt tempo. En 100 m lang grøft i kanten af marken afsøger hun selvstændigt. Hun krydser en fasans fært og markerer tydeligt denne og arbejder med denne frem til en hæk. Et vink fra føreren afholder hende fra at forfølge fasanen ind i hækken.   

2. slip

I andet slip markerer hun tydeligt sporet af en løbende hare i det lange gamle græs, uden at afbryde søget. En anden hare, der rejser sig umiddelbart foran hende, bliver kvitteret. Længere fremme har hunden en flot situation på en fasan. Hun er absolut lydig ved opflugt og skud.

3.slip

I tredje slib får hun stand for fasan langs med en grøft med siv. Igen er hun rolig i opflugt og skud.

4. slip

Fjerde slip, som bliver gennemført på en stor frømark i parsøg med katalog nr. 51.

Hun søger på bedste vis i flot stil og god hovedstilling, uden at forstyrre makkeren. Da hun opdager, at makkeren ikke søger på alt sit terræn, tager hun det med af sig selv.

De 10 Harer, som i løbet af slippet rejser sig, respekterer hun uden væsentlig indblanding fra føreren. Hun fortsætter søget i bedste stil. Hun har i alle slip vist et søg præget af viljen til at finde, højt tempo og gode jagtfærdigheder. Det var en fornøjelse at se de to arbejde.

 

Vandapport uden and

I vandapport uden and sender føreren hunden over 40m åbent vand og ind i sivene. Disse bliver meget grundigt gennemsøgt

Vandapport med levende and

Igen sendes hunden tværs over søen og søger vedholdende i sivene. Hun søger ud på åbent vand for at hente vind og forsvinder igen ind i det dybe bælte af rør. Da der ikke kan skydes en and for hunden afsluttes der med at smide en and for hende i vandet, hvorefter der skydes. Hun er rolig ved skud og apporteringen var fejlfri.

Hund og fører har dagen igennem vist et harmonisk samarbejde. Deres arbejde har opfyldt de høje krav til denne prøve.